Når man behandler diabetes med insulin, er formålet at opnå et insulinrespons (frigivelse af insulin i kroppen), der ligger så tæt på kroppens naturlige insulinfrigivelse som muligt - altså den insulinfrigivelse, man ser hos mennesker uden diabetes. Det er for at bevare et blodsukkerniveau, der ligger indenfor normalområdet.

Jo tættere den industrielt fremstillede insulin kan komme på insulinresponset hos mennesker uden diabetes, jo bedre er medicinen til at balancere blodsukkerniveauerne. Stabile blodsukkerniveauer i målområdet er den bedste måde at undgå følger af diabetes senere i livet.

Siden man i 1920’erne opdagede, at insulin fra dyr kunne forbedre blodsukkerkontrollen ved diabetes, har insulinbehandlingen udviklet sig i meget høj grad. Hvert fremskridt i behandlingen har betydet, at mennesker med diabetes er kommet tættere på et naturligt insulinrespons, og jo tættere man kommer på et naturligt insulinrespons, jo færre ulemper og begrænsninger er der også ved behandlingen.

I 1980’erne blev det humane insulin introduceret, og i 1990’erne fulgte insulinanalogerne (også kaldet de konventionelle insulintyper). Men der var stadig brug for, at behandlingen i højere grad matchede kroppens naturlige insulinrespons. For nylig er der markedsført en ny generation af insuliner, som lægger sig endnu tættere op ad insulinresponset hos mennesker uden diabetes, end hvad man tidligere har kunnet opnå. 

Du kan altid tale med din læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål til den diabetesbehandling, der er tilgængelig i dag. 

Hos Diabetesforeningen kan du læse meget mere om, hvorfor man behandler med insulin og om de forskellige typer af insulin.

Læs mere om insulinbehandling.

Basalinsulin sigter mod at matche en konstant og stabil frigivelse af insulin mellem måltiderne og om natten som hos mennesker uden diabetes. Basalinsulin kategoriseres derfor som langtidsvirkende insulin. Det er vigtigt, at din behandling med basalinsulin er så tæt på kroppens naturlige insulinrespons som muligt. Kroppen bruger nemlig insulinen over en lang periode, og det kræver, at der opretholdes den rette, meget hårfine balance i frigivelsen af insulin. Hvis kroppen tilføres en for lille eller for stor dosis insulin, kan det forårsage hyperglykæmi (højt blodsukker) eller hypoglykæmi (lavt blodsukker). 

Læs mere om hypoglykæmi.

Effekten af langtidsvirkende humaninsulin topper hurtigt og virker i kortere tid i modsætning til det naturlige insulinrespons. Det kan resultere i tilfælde af lavt blodsukker, mens du sover (natlig hypoglykæmi) og udfordringer med at holde blodsukkerniveauerne, der hvor de bør ligge.²

Selvom de langtidsvirkende insulinanaloger imødekommer nogle af de begrænsninger, er der stadig forskel på deres virkningsprofil og det naturlige insulinrespons. Den nye generation af langtidsvirkende insulin er udviklet med det formål at kunne matche kroppens naturlige insulinrespons i endnu højere grad, end hvad der har været muligt ved tidligere behandlinger. Jo tættere du kan komme på kroppens naturlige insulinrespons i din behandling, jo bedre blodsukkerkontrol kan du opnå, og det giver dig blandt andet større fleksibilitet omkring dosering.

Måltidsinsulinbehandling (bolusinsulinbehandling) har til formål at reducere de hurtige stigninger i blodsukkeret, der kan opstå efter et måltid. Jo tættere måltidsinsulinbehandlingen kan komme på det insulinrespons, en person uden diabetes har, jo hurtigere kan den reducere de hurtige blodsukkerstigninger.

Tidligere generationer af hurtigtvirkende insulin (almindelig humaninsulin) virker meget langsommere end kroppens naturlige insulinrespons. Det kan føre til høje stigninger i blodsukkeret i lang tid efter måltidet. Da humaninsulin er lang tid om at virke, kan det være nødvendigt at tage medicinen et godt stykke tid før et måltid. Behandling kan også give begrænsninger i forhold til måltidssammensætning og mængden af mad.

De hurtigtvirkende insulinanaloger kan derimod hurtigere nedbringe blodsukkerstigninger efter et måltid, men de er stadig ikke i stand til at matche hastigheden på insulinresponset hos en person uden diabetes. Konsekvensen kan være, at personer med diabetes fortsat oplever høje og forlængede stigninger i blodsukkeret efter et måltid.

Den nye generation af hurtigtvirkende måltidsinsuliner har til formål at mindske forskellen til det naturlige insulinrespons. Det kan give dig forbedret blodsukkerkontrol i forbindelse med måltider, større fleksibilitet omkring dosering, samt hvornår og hvad du spiser. Det kan bidrage til en større kontrol og et liv med færre begrænsninger. 

Siden Novo Nordisk blev grundlagt i Danmark for 100 år siden, har vi arbejdet på at forandre diabetes. Vores vigtigste bidrag er at opdage, udvikle og fremstille bedre biologiske lægemidler, imødekomme den øgede globale efterspørgsel og gøre lægemidlerne tilgængelige for personer med diabetes over hele verden.

Når der skal udvikles nye behandlinger, spiller det en rolle, at man har forståelse for, hvordan det er at leve sit liv med en alvorlig kronisk sygdom. Vi er forpligtede til innovation og til at komme så tæt på det naturlige insulinrespons som muligt for at sikre, at personer med diabetes kan leve deres liv med så få begrænsninger som muligt. Enhver forandring i den rigtige retning tæller.