Et århundrede med innovation inden for diabetesbehandling

Charles Best og Frederic Banting udvinder et insulinekstrakt fra bugspytkirtler fra hunde og tester med succes ekstraktets virkning på hunde med insulinmangel.

Billede: Frederick Banting og Charles Best, der opdagede insulinet, ved Toronto Universitet.

I januar 1922 får Leonard Thompson – en 14-årig syg dreng med en vægt på lidt over 29 kilo – som det første menneske indsprøjtninger med insulin. Det virker, og Leonards blodsukker falder.

Med insulin kan mennesker med diabetes pludselig se frem til at leve i mange år med deres sygdom. Kort efter skriver den canadiske avis ’Toronto Daily Star’ på forsiden: ’Toronto doctors on track of diabetes cure’.

Billede: Før og efter billeder af et barn med type 1-diabetes.

August Krogh, der i 1920 fik Nobelprisen i fysiologi/ medicin, rejser i 1922 til USA og Canada for at bl.a. at afholde en række forelæsninger på universiteter. Han har sin hustru Marie Krogh, der var en af de første kvindelige læger i Danmark og selv havde diabetes, med sig på turen.

Da ægteparret vender hjem i 1923, medbringer de opskriften på insulin og tilladelse til at udvikle og producere insulin i Danmark, Sverige og Norge. De grundlægger senere sammen med lægen Hans Christian Hagedorn Nordisk Insulinlaboratorium, der kommercialiserer produktionen af insulin.

Billede: August og Marie Krogh.

Hans Christian Hagedorn opfinder NPH-insulin (Neutral Protamin Hagedorn), som gør det muligt at blande protamininsulin med hurtigtvirkende insulin og dermed forlænge virkningen. Det betyder, at mennesker med diabetes ikke behøver så mange injektioner, som tidligere.

Billede: Hans Christian Hagedorn

Det bliver klart for forskere, at der er flere typer diabetes, og at type 2-diabetes er den mest udbredte. Udviklingen af medicin har nu fokus på at adressere de forskellige karakteristika ved de forskellige typer diabetes og især at udvikle medicin, der kan hjælpe personer med type 2- diabetes.

Bærbare glukosemålere gør det muligt for personer med diabetes selv at måle deres glukoseværdier i blodet. Dermed bliver det lettere følge sit blodsukker og dermed kontrollere sygdommen.

Billede: Ames Reflectance Meter

Langtidsblodsukkeret – HbA1C, som er det gennemsnitlige blodsukkerniveau i løbet af de sidste 120 dage – bliver den primære måleenhed til at vurdere, om mennesker med diabtes er i god sygdomskontrol. Langtidsblodsukkeret giver bl.a. bedre muligheder for at vurdere virkningen af livsstilsændringer og medicin.

Billede: Laboratorium i Bagsværd

I 1960’erne bliver insulinpumper udviklet, men det er først i 1980’erne, at de bliver bredt tilgængelige. Pumperne er et fremskridt i behandlingen, fordi de sikrer, at der bliver frigjort insulin, når der er behov for det.

Novo udvikler verdens første insulinpen, der gør hverdagen lettere og forbedrer livskvaliteten for mennesker med diabetes. Nu behøver de ikke længere at finde sprøjter og hætteglas med insulin frem. De kan nøjes med insulinpennen, der også gør det nemmere at få den rette dosis insulin, når det er nødvendigt.

Billede: Novo-sprøjte fra 1925 og den første NovoPen® fra 1985.

I 1999 godkender det amerikanske lægemiddelagentur det første kontinuerlige glukosemonitoreringssystem, der kan overvåge blodsukkerniveauer. Glukosemonitoren måler blodsukkerniveauet med en lille elektrode placeret under huden og sender data til en modtager. Dermed behøver personer med diabetes ikke at prikke sig flere gange i løbet af dagen, og hver gang de spiser for at måle deres blodsukker.

Billede: InDuo – verdens første kombinerede insulininjektionssystem og blodsukkermåler fra 2001.

Op gennem 2010’erne bliver der introduceret nye generationer af insulinanaloger, som giver større fleksibilitet i diabetesbehandlingen. Ultralange insuliner reducerer antallet af injektioner og risikoen for hypoglykæmi (lavt blodsukker) ved at frigive medicinen meget langsomt, mens ultrahurtige insuliner reducerer behovet for at planlægge måltider.