Go to the page content

Motion og type 1-diabetes

Motion øger kroppens følsomhed over for insulin. Det betyder, at regelmæssig motion i sig selv vil give et lavere og mere stabilt blodsukker, og derfor er det rigtig godt at dyrke regelmæssig motion, når du har diabetes. Derudover er fysisk aktivitet også med til at give dig energi og gøre dig stærkere, så du bedre kan modstå sygdomme – ligesom det forbedrer din søvn og sænker dit stressniveau. Og så er motion også vigtigt, hvis du har brug for at tabe dig.

Sundhedsstyrelsen anbefaler børn og voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen – det gælder også for dig med type 1-diabetes. Men det er ikke altid lige let at balancere dit blodsukkerniveau, når du dyrker motion. Men prøv dig frem – for eksempel ved at måle dit blodsukker før, under og efter den fysiske aktivitet. På den måde lærer du med tiden, hvordan din krop reagerer på motion, og hvordan du skal regulere blodsukkeret i forhold til det. 

Diabetesforeningen har en masse god information om, hvordan du bedst motionerer, når du har type 1-diabetes. De har også samlet de bedste tips til fysisk aktivitet med diabetes fra internationale eksperter. 

Læs mere om motion og type 1-diabetes hos Diabetesforeningen.

 

Referencer
  1. Novo Nordisk https://www.novonordisk.dk/patienter/diabetes/behandling.html
  2. Diabetesforeningen [https://diabetes.dk/diabetes-1/fysisk-aktivitet.aspx]
  3. Sundhed.dk, patienthåndbogen: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/idraet-og-motion/fysisk-aktivitet-og-diabetes/

Relaterede artikler

Hvad er hypoglykæmi?
Behandlinger   Blodsukker | 4 min. læsetid

Hvad er hypoglykæmi?

Hypoglykæmi betyder lavt blodsukker. Læs om hvad hypoglykæmi er, om symptomer, og hvad du og dine pårørende kan gøre for at forberede jer på et muligt tilfælde af lavt blodsukker.