Diabetes – også kaldet sukkersyge eller diabetes mellitus – er ikke
én men flere sygdomme. Fælles for dem er, at de gør kroppens evne til
at holde blodsukkeret stabilt dårligere. Blodsukker er det
sukker (også kaldet glukose), som kroppen udvinder fra kulhydrater i
mad, og som derefter bruges som brændstof i vores organer. Sukkeret
ledes ud til organerne via blodbanen, og derfor taler vi om blodsukker
og blodsukkerniveauer.
Blodsukkeret må helst ikke svinge for meget, for både højt og lavt blodsukker kan være meget usundt for kroppen. Er blodsukkeret for højt, vil organerne i kroppen, lagre det sukker der er i overskud. Ved et for lavt blodsukkerniveau vil organerne modsat tage det lagrede sukker og sende det tilbage i blodbanen for at stabilisere niveauet. En rask persons krop klarer selv disse justeringer af blodsukkerniveauet uden problemer. Men hvis man har diabetes, er kroppens evne til at justere blodsukkeret ødelagt eller nedsat. En ukontrolleret diabetes kan gøre skade som fx. nedsat syn, føleforstyrrelse i fødderne, nedsat nyrefunktion samt øget risiko for hjertekarsygdom.
I alt lever mere end 300.000 danskere med diabetes, og tallet er stigende. Men diabetes er faktisk ikke én men to sygdomme: Type 1 og type 2. 90% af danskere med diabetes har type 2-diabetes, og ca. 10% har type 1-diabetes. Og selv om begge sygdomme som udgangspunkt er diabetes, og skaber de samme problemer for kroppens organer, er det alligevel to meget forskellige lidelser.
Type 1-diabetes (eller diabetes 1) bliver oftest diagnosticeret
tidligt i livet – måske allerede i barndommen eller når du er
teenager. Sygdommen er autoimmun, og det betyder, at sygdommen opstår,
fordi kroppens eget immunsystem aktiveres og angriber sig selv.
Grunden, til at immunsystemet på den måde modarbejder sig selv, er
ikke altid kendt. Når immunsystemet angriber kroppen i forbindelse med
diabetes, går det ud over bugspytkirtlen, så den ikke længere kan
producere et hormon, der kaldes insulin. Insulin bruges netop til at
sikre, at blodsukkeret ikke bliver for højt – det sikrer, at sukkeret
i stedet bliver optaget og lagret i organerne.
Derfor skal du, hvis du har type 1-diabetes, have behandling med insulin hver dag, så du ikke får for højt blodsukker.
Type 2-diabetes (eller diabetes 2) rammer oftere voksne eller ældre mennesker. Du kan få type 2-diabetes på grund af overvægt, men der er også andre årsager til, at sygdommen opstår. For dig med type 2-diabetes er det ikke nødvendigvis din bugspytkirtel, der ikke fungerer godt nok – måske kan du sagtens producere insulin, men din krop er blevet resistent, og du behøver endnu mere insulin end normalt for at få blodsukker transporteret ind i dine organer. Derfor vil du – ligesom mennesker med type 1-diabetes – have problemer med for højt blodsukker.
Type 2-diabetes bliver behandlet med forskellige typer medicin. Dels for at hjælpe din bugspytkirtel med at producere mere insulin. Og dels for at hjælpe dine organer med at tage imod den insulin du producerer, så den virker bedre. Måske får du også noget medicin, der gør, at du tisser mere af det overskydende sukker ud. Og måske skal du også have tilført ekstra insulin til kroppen.
Medicinen for type 2-diabetes kan både være i form af tabletter eller ved indsprøjtning under huden.
Udover at sørge for at holde dit blodsukker stabilt skal behandlingen af type 2-diabetes også hjælpe med at regulere dit blodtryk, dit kolesterol og sikre, at dine nyrer ikke overbelastes. Det er nemlig især hjertet og nyrerne, der kan blive påvirket af din diabetes.
